Fyldte bagte kartofler med græsk salatost med urter

En nem og lækker opskrift med fetaost, som går godt som appetizer eller tilbehør til en større middag

Ingredienser:

2 store bagekartofler
30 gr. finthakket bacon
2 blade frisk basilikum, finthakket
25 gr. smør
80 gr. Minerva græsk salatost med Middelhavsområdets krydderurter
 

Sådan tilbereder du fyldte bagte kartofler med græsk salatost med urter:

Vask kartoflerne godt og pak dem ind i alufolie. Bag kartoflerne på en rist i en forvarmet ovn ved 220 ° i cirka en time.

Tag kartoflerne ud når de er bagt og skær dem i halve på langs uden at skære dem helt igennem. Fjern en smule af skrællen og kartoffelkødet, så der er et lille hulrum i toppen af kartoflerne. Gem det overskydende kartoffelkød. Placer kartoflerne i en bradepande.

Bland Minerva græsk salatost med Middelhavets krydderurter med bacon i småstykker. Tilsæt det overskydende kartoffelkød og fyld blandingen i midten af hver kartoffel.

Bag kartoflerne i ovnen ved 160 ° i yderligere 10 minutter.
Drys med frisk hakket basilikum og server varm. 

Kartoflerne er perfekte som forret eller tilbehør til f.eks. kylling med citron, oregano og Minerva feta.

”Det er egentlig en meget simpel opskrift, men den fungerer bare så godt som tilbehør til et lækkert stykke kød. Og så er der jo både græsk feta og bacon i. Det er svært at sige nej til.”


 
Forberedelsestid: 75 min.
Sværhedsgrad: Begynder

Kategori: Appetizer, tilbehør
Sæson: hele året
Ingredienser: Ægte græsk salatost, kartofler