Ægte græsk feta og salatost er PDO beskyttet

Særligt udvalgte landbrug
Mælken til produktionen af vores traditionsrige feta får vi fra 300 særligt udvalgte mindre landbrug. Geder og får græsser i olivenlunde og på golde bjergsider i den vilde græske natur. Vi lagrer vores feta lidt længere end de fleste andre producenter. Det giver en dyb og intens smag, der passer fantastisk til både varme og kolde retter.
Minervas feta er internationalt anerkendt for sin gode, særegne smag, der rummer alle det græske landskabs dufte og smagsnuancer. En smag, som kun autentisk feta fra Grækenland kan opnå.

For at kunne benytte betegnelsen ”feta”, skal vi og de andre græske producenter følge en lang række strenge regler fastsat af EU. Hertil har vi også selv sammensat en række regler som guidelines for korrekt fetaproduktion– de såkaldte ”12 bud for feta”. 

Disse strikse regler har skaffet os en PDO certificering (Protected Designation of Origin). En såkaldt beskyttet oprindelsesbetegnelse udstedt af EU, der sikrer at kun ost fra bestemte områder i Grækenland må navngives feta.
Som forbruger er det din sikkerhed for, at du har købt en ægte græsk feta.

Prøv en af de spændende og lækre retter med fetaost og salatost.

De tolv bud for FETA
 
  1. Feta er anerkendt af Den Europæiske Union som et traditionelt græsk produkt med beskyttet oprindelsesbetegnelse
  2. Feta produceres og modnes udelukkende i et vist ved lov begrænset område, som består af det vestlige Thrakien, Makedonien, Epiros, Thessalien, det centrale Grækenland, Peloponnes og præfekturet Lesbos.
  3. Mælken må kun komme fra racer, som traditionelt opdrættes i det førnævnte område og som fodres med foder baseret på den naturlige flora.
  4. PDO beskyttet feta må kun fremstilles af fåremælk, eller en blanding af fåre- og gedemælk. Hvilken som helst anden type mælk er forbudt.
  5. Mængden af gedemælk må ikke overskride 30 %.
  6. Koagulering af mælken skal udføres inden for 48 timer efter malkningen.
  7. Brug af kondenseret mælk, mælkepulver, mælkeprotein, kasein, antibiotika, konserveringsmidler og farvestoffer er forbudt i alle faser af produktionen.
  8. Efter koagulation anbringes ostemassen i forme til naturlig dræning, ingen pres er tilladt.
  9. Osten modnes i to faser. 1. trin: I lagringsrum med temperatur på maksimalt 18°C i højst 15 dage - 2. etape: I afkølingskamre mellem 2 og 4°C.
  10. PDO certificeret feta skal lagres i mindst to måneder. Osten må først sælges efter denne proces.
  11. Under den naturlige dræning, og mens ostemassen er fast, saltes ostens overflader med groft salt.
  12. Fugtighedsindholdet af fetaost må ikke overstige 56 %, mens fedtindholdet i tørstoffet skal være mindst 43 %.


Kig altid efter det røde og gule PDO mærke på Minerva produkterne, når du handler græsk feta – så er du sikker på, at de tolv bud overholdes.